Opstaldning på Sct. Jørgensbjerggården

Opstaldning af hest og pony


Roskilde Rideklub driver hestepension med mulighed for opstaldning af heste og ponyer på Sct. Jørgensbjerggården med direkte adgang til Boserup skov og Roskilde Fjord - og blot få minutter fra Roskilde centrum. 

Roskilde Rideklub råder over to nyrenoveret stalde (2020) med i alt plads til 36 privat- og elevhest. Derudover fire bokse i vores lade. Vi er en rideklub i rivende udvikling, med fokus på både dressur, spring, jagt og breddeaktiviteter  - og selvfølgelig et godt sammenhold og fællesskab omkring vores heste og ponyer.

I vinterhalvåret tilbyder vi heldags jordfolde med ind- og udluk, og om sommeren udluk på store græsfolde i alle hverdage samt weekender og helligdage. Hestene fodres tre gange dagligt og vi muger selv og strør med eget strøelse (træpiller og spåner), der indkøbes i fællesskab.
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som mugning, ordning af foder, skift af dækkener mm.
Vi har med mellemrum ledige bokse, og fører også venteliste for interesserede. Hvis du ønsker din hest eller pony skrevet op til opstaldning, kan du kontakte Mette Benzon på telefon 20 13 16 11.

Hestepensionen er en del af aktiviteterne i Roskilde Rideklub, der er støttet af Roskilde Kommune, der også Sct. Jørgensbjergsgården, hvor vi har til huse. Vi har ansat personale til at håndtere hestene til og fra fold, samt ordne baner og fællesarealer i staldene. Alt det resterende hjælpes vi om, ligesom både Elevskole, klubaktiviteter og ridecenteret drives af frivillige kræfter. Derfor må man som opstalder tage del i klublivet og hjælpe til, hvor der er behov for det. Blandt andet skal alle opstaldere påtage sig foderweekender samt selvfølgelig deltage i arbejdsdage.

 

Prisen pr. måned inkluderer:

Stalde/fodring:

  •    26 bokse fordelt i to stalde samt fire i lade  
  •    Fodring tre gange daglig med fælles foder fra Brogaarden og strå.
  •    Staldpersonale i alle hverdage kl. 7 - 15.
  •    2 x årlig gødningsprøve samt ormekur ved behov.
  •    Udendørs vaskeplads samt indendørs med varmt vand 
  •    Fællesindkøb af spåner og træpiller, hø, halm, wrap og frøgræs 
  •    Videoovervågning af vores stalde, lade og indgangspartier.
  •    Sadelskab i aflåst sadelrum.
  •    Mulighed for opbevaring af udstyr i eget skab på loftet.
  •    Mulighed for parkering af trailer gratis.
  •    Plads i foderrum 
Ridefaciliteter:
  •    Ridehus 20x60 m. vandingsanlæg.
  •    To udendørs ridebaner 20x60.
  •    En stor grusspringbane.
  •    Opvarmet sadelrum
  •    Klubhus med varme, toiletter, kontor, køkken osv. 

Folde:
  •    Sommer: Udlukning på store græsfolde alle hverdage samt weekender og helligdage. Indluk sørger man selv for. 
  •    Jordfolde i vinterhalvåret med udluk kl. 8-9, og indlukning kl. 12-13 eller 14-15 (efter eget ønske). I weekender samt helligdage bliver der også lukket ud af personalet. 
Vi muger selv, og strør med eget strøelse (dog ikke halm). Vi indkøber spåner og træpiller i fællesskab samt hø, wrap, halm, frøgræs og foder. 
Hestene fodres tre gange dagligt med det foder og hø/wrap, du har gjort klar til din hest.
 

Foderweekender, arbejdsweekender og boksoversigt: 

Opstaldere må påregne 3-4 foderweekender årligt.
Tidspunkterne kan ses i kalenderen på hjemmesiden. 
Boksoversigt:
Stald Øst: tryk her
Stald Vest: tryk her
Laden: tryk her
 
Vi afholder 3-4 hyggelige arbejdsweekender pr. år, hvor vi forbedrer vores stalde, folde og ridefaciliteter. Alle pensionærer skal levere minimum15 arbejdstimer pr. år - men man er mere end velkommen til at deltage mere i klubbens drift, der er her man for alvor mærker det stærke fællesskab.
 
Sikkerhedsregler
Bestyrelsen har med udgangspunkt i DRF's regler udarbejdet et sæt sikkerhedsregler for ROR, se dem HER.
 
Reglementer
Find vores generelle regler HER.
Find vores øvrige regler HER.
 

Nyheder

Kalender



Vores sponsorer