l Undervisning

Undervisningen i elevskolen på ROR

Undervisningen

  • Vi underviser i ridning for nybegyndere til øvede børn og voksne.
  • Alle børn skal følges af en voksen i stalden, indtil de er trygge ved hesten og selv kan ordne det praktiske.
  • Vi har uddannede trænere til alle hold.
  • Vi underviser på små hold - max. 7 pr. hold. Og vi tilbyder også eneundervisning.
  • Elevskolen på ROR tilbyder rolige, veluddannede ponyer og heste i alle størrelser, hvor af flere går klubstævner.
  • Udgangspunktet for undervisningen er, at det både skal være sjovt at gå til ridning samt, at der skal være mulighed for at ride konkurrencer (stævner) på elevskolehestene.
  • Derfor rider vi efter principperne fastlagt i DRF’s generelle reglementer om optømning, sadler mv.
  • Vi tilstræber, at eleverne rider flere forskellige ponyer/heste. Det kan have stor betydning for elevens udvikling, hvilken pony/hest man rider på fordi nogle heste er lettere at ride end andre.
  • Det er altid underviseren, der bestemmer, hvilken pony/hest man skal ride til undervisningen. 

Niveaudelte hold

  • Vi arbejder med niveauinddelte hold. Nogle børn lærer tingene meget hurtigt, hvor andre børn er længere om at blive trygge ved situationen.
  • På begynderholdene arbejder vi fortrinsvis med at gøre eleverne trygge ved hesten ved blandt andet ved at lade børnene lave gymnastikøvelser på hesteryg, ride i longe og ved at ride slalom og lignende.
  • Det er altid vores undervisere, der rykker eleverne til næste hold. 

At gå til ridning er mere end at ride

  • Der er vigtigt for os, at eleverne forstår, at hesten er et levende væsen, der skal behandles godt både i stalden og på ridebanen.
  • Vi lærer – som en del af undervisningen - alle elever at strigle og lægge sadel på, ligesom det er vigtigt for børnene at forstå, at hestene også skal ordnes bagefter ridningen.
  • Vi anbefaler at tage ryttermærker ved siden af undervisningen, da man på den måde kommer i gennem mange områder af hestelivet. 

Den sociale klub

  • Udgangspunktet er, at det skal være sjovt at gå til ridning.
  • Derfor lærer vi eleverne at respektere hinanden blandt andet gennem 'børn lærer børn'- princippet, hvor de erfarne elever hjælper de mindre erfarne.
  • Vi tolererer ikke mobning.
  • Roskilde Rideklub skal være et spændende, aktivt sted for hele familien. Derfor arrangerer vi - i fælleskab med ROR’s aktive forældre – blandt andet fastelavn, 2-4 stævner for alle niveauer, ryttermærkehold, jule-sjov, fællesture, foredrag, kurser og ridelejre.
  • Arrangementerne er med til at udvikle eleverne og styrke fællesskabet.
  • Man er altid velkommen til at være på ROR også selvom man ikke skal ride den dag – men vi forventer, at du hjælper til med dagens praktiske opgaver.

Nyheder

Kalender



Vores sponsorer